Kom igang med at strikke
Strikning er ofte en hobby som forbindes med fødslen af en lille ny i familien. Især mange bedstemødre har gang i strikkepindene, når et nyt barnebarn melder sin ankomst. Et gammelt ordsprog siger, at når du strikker en bluse, tørklæde eller lignende med dine egne hænder, og giver det til en du holder af, så udtrykker det den omsorg og kærlighed som føler for modtageren.
I gamle dage var det helt normalt, og ikke mindst nødvendigt for alle unge kvinder at lære at strikke. Efterhånden som strikningen blev industrialiseret, overgik det til at være mere en hobby end en nødvendig kundskab.
Ordet strikning, betyder i mere almindelig tale den metode, hvor en tråd eller garn er anvendt for at blive til et stykke tøj. Garnløkker som holder sammen på trådene, også mere kendt som masker. Disse løkker eller masker bindes så sammen med hinanden. To pinde holder en maske, indtil en løkke trækkes igennem den eksisterende og så videre til den næste.
Selvom strikning på maskiner, er en mere moderne opdagelse, så har strikningen sin oprindelse I det gamle Ægypten. I forbindelse med en udgravning i Ægypten, opdagede man et par spændende strikkede bomulds-sokker som kunne dateres tilbage til sidste halvdel af det første årtusinde efter Kristi fødsel. Det første rigtige strikkede stykke tøj, skal findes i Paris tilbage i år 1527 hvor strikkedillen så småt begyndte at få fodfæste.
Da først strikkemaskinen var opfundet, var det ligesom at interessen for håndstrikningen stille og roligt dalede. Men som så meget andet, skulle der bare gå noget tid og i starten af det 21. århundrede var der igen fuld knald på den traditionelle håndstrikning. Det blev ligefrem så populært at mange tog strikketøjet med sig i for eksempel bussen eller i metroen på vej til arbejde.
Nybegynder ?
Er du nybegynder indenfor strikning, så handler det i starten mest om at lære og få styr på de forskellige masker og teknikker. Når de grundlæggende teknikker er på plads, begynder det sjove med at bruge og kombinere masker og teknikker. Bobler, snoninger, farver eller perler er med til at give dit strikketøj et personlig udtryk. Broderi er også en ting, som du kan bruge til at dekorere dit strik. Her kan du lege med forskellige typer af sting og garntyper, for at lave spændende mønstre og effekter. Derudover kan du bruge færdiglavede blomster, perler mv. som del af strikkeprojekt.
Erfaren strikker ?
Erfarne strikkere leger ofte med forskellige typer af masker, mønstre og garntyper til at fremtrylle fantastiske og imponerende kreationer. Det kræver dog at du har kendskab til de grundlæggende teknikker og ved hvordan forskellige typer af masker og garner arbejder sammen. At strikke kræver ikke ekspertviden, men det er en fordel at være god til at kunne forestille sig hvordan det færdige strik kommer til at se ud og have en god kreativ fantasi. Med disse to elementer, og gå-på-mod er du klar til begive dig ind i strikningens fantastiske verden.