Strikkede sokker i tyndt uld

De helt klassiske uldsokker strikkes i tyndt uldgarn, så at de både er varme indenfor men samtidig også er tynde nok til at kunne bruges udenfor i et par sko eller støvler, uden at det bliver for tykt.

Her er der strikket i almindeligt stømpegarn eller sokkegarn med en strikkefasthed på 30 masker pr. 10 cm. Modellen er helt enkel og udelukkende i glatstrik, strikket i en str. 38/39 og i opskriften findes størrelser fra 30/31 og op til 40/41 med angivelse af det tilhørende masketal som skal bruges til hver enkelt størrelse.

I opskriften bruges almindelige strømpepinde, men sokkerne kan sagtens strikkes med magic loop-teknikken.

Str:. 30/31 (32/33) 34/35 (36/37) 38/39 (40/41)
Materialer: 100 g sokkegarn 4-trådet, løbelængde 425 meter
Pinde: Strømpepinde nr. 3
Strikkefasthed: 30 masker x 42 pinde = 10 x 10 cm

Slå op:
Slå 52 (56) 56 (60) 60 (64) masker op på pindenr. 3 og fordel maskerne over på 4 strømpepinde – 13 (14) 14 (15) 15 (16) masker på hver pind. Strik rib (1 ret, 1 vrang) rundt over alle masker på de 4 pinde, sæt en markør midt bag på sokken – mellem 1. og 4. pind.

Skaft:
Strik rib for de næste 3 cm rundt over 4 strømpepinde.

Efter ribben fortsættes med glatstrik rundt på de 4 strømpepinde indtil skaftet på sokken måler 12 (12) 13 (13) 14 (14) cm eller har den ønskede længde, nu skal der strikkes hæl.

Hæl:
Sæt maskerne fra pind 1. og 4. sammen på en pind, strik glat frem og tilbage over pindens masker, indtil der er strikket 24 (26) 26 (28) 28 (30) pinde. Sørg for at holde garnet stramt når der strikkes kantmasker, for at undgå at maskerne bliver for løse. Samtidig strikkes der ikke på pinde 2. og 3.

På næste retpind, strikkes retmasker til der mangler 7 (7) 8 (8) 9 (9) masker, strik 2 masker drejet ret sammen og vend strikketøjet.
På næste vrangpind, tages den 1. maske løst af, og strik vrang til der mangler 7 (7) 8 (8) 9 (9) masker, strik 2 vrangmasker sammen og vend strikketøjet.
På næste retpind, tages 1. maske løst af og strik til der mangler 6 masker, 2 ret sammen og vend.
På næste vrangpind, tages 1 maske løst af og strik til der mangler 6 masker, 2 ret drejet sammen og vend.
Fortsæt på denne måde med 1 maske mindre i hver side indtil der ikke er flere masker før hver vending.

Fordel de tilbageværende 10 (12) 12 (14) 14 (16) masker på 2 strømpepinde med samme antal masker på hver pind. Nu samles på hver af de 2 strømpepinde 14 (15) 15 (16) 16 (17) masker op på hver side af det bagerste stykke af hælen, så der er de tilbageværende masker plus de opsamlede masker 19 (19) 21 (21) 23 (23) 25 masker i alt.

Der strikkes nu glatmasker rundt på alle 4 strømpepinde samtidig med at der tages ind på hver 2. pind over de første 2 masker i hjørnet af hælstykket på hver side af hælen, se billede ovenfor. Fortsæt med indtagning på hver 2. pind indtil der er 52 (56) 56 (60) 60 (64) masker i alt fordelt over alle pindene.

Når foden måler 15,5 (17) 18 (18,5) 20 (21) cm fra det bagerste af hælen, skal der tages ind til tåspidsen. Sæt et mærke i hver side af foden mellem pind nr. 1 og pind nr. 2 samt mellem pind nr. 3 og pind nr. 4, dvs. halvdelen af maskerne til oversiden (pind nr. 2 og pind nr. 3) og resten til undersiden (pind nr. 1 og pind nr. 4).

På hver anden pind tages ind på følgende måde:

1.p – strik 1 ret, 2 masker drejet ret sammen, strik til der mangler 3 masker før mærket, 2 ret sammen, 1 ret – gentag på den anden side
2. p – ret
3. – strik 1 ret, 2 masker drejet ret sammen, strik til der mangler 3 masker før mærket, 2 ret sammen, 1 ret – gentag på den anden side
4. p – ret
Fortsæt på denne måde indtil der er 12 (12) 16 (16) 20 (20) masker tilbage.

Nu tages ind på hver 2. maske, klip garnet og på næste pind strikkes alle masker 2 ret sammen samtidig med at garnenden trækkes igennem de strikkede masker.

Strik en sok magen til.

Back to top button