Varme strikkede sokker
Hvem elsker ikke et par hyggelige hjemmestrikkede sokker, som kan varme på en kold vinterdag. Sokker er ikke så svære at strikke, men mange synes at det er kedeligt at strikke sokker og irriterende at strikke på 4 korte pinde. Men når du først har fundet ud af teknikken med at strikke hæl og tå på sokkerne, så er det hurtigt at strikke et par nye sokker.
Her følger opskriften på helt enkle strikkede sokker som strikkes i glatstrik med en praktisk ribkant foroven så sokken ikke glider ned. Opskriften strikkes med garnsom er lidt tykkere end det normale sokkegarn, og der strikkes på pinde nr. 4.
Str:. 30/31 (32/33) 34/35 (36/37) 38/39 (40/41)
Materialer: 150 g sokkegarn 6-trådet
Pinde: Strømpepinde nr. 3,5 og 4
Strikkefasthed: 20 masker = 10 cm
Skaft:
Slå 40 (44) 44 (48) 48 (52) masker op på pindenr. 3,5 og fordel maskerne over på 4 strømpepinde – 10 (11) 11 (12) 12 (13) masker på hver pind. Strik rib (1 ret, 1 vrang) rundt over alle masker på de 4 pinde, sæt en markør mellem første maske på 1. pind og sidste maske på 4. pind – dette er midt bag på sokken.
Strik rib for de næste 3 cm rundt over de 4 strømpepinde.
Efter ribben fortsættes med glatstrik rundt på de 4 strømpepinde indtil skaftet på sokken måler 12 (12) 13 (13) 14 (14) cm eller har den ønskede længde, nu skal der strikkes hæl.
Hæl:
Sæt maskerne fra pind 1. og 4. sammen på en pind, strik glat frem og tilbage over pindens masker – 20 (22) 22 (24) 24 (26) masker. Sørg for at holde garnet stramt når der strikkes kantmasker, for at undgå at maskerne bliver for løse. Samtidig strikkes der ikke på pinde 2. og 3.
Når der er strikket 18 (20) 20 (22) 22 (24) pinde frem og tilbage, skal der på næste retpind strikkes retmasker til der mangler 5 (5) 6 (6) 7 (7) masker, strik herefter 2 masker drejet ret sammen og vend strikketøjet.
På næste vrangpind, tages den 1. maske løst af, og strik vrang til der mangler 5 (5) 6 (6) 7 (7) masker, strik 2 vrangmasker sammen og vend strikketøjet.
På næste retpind, tages 1. maske løst af og strik til der mangler 6 masker, 2 ret sammen og vend.
På næste vrangpind, tages 1 maske løst af og strik til der mangler 6 masker, 2 ret drejet sammen og vend.
Fortsæt på denne måde med 1 maske mindre i hver side indtil der ikke er flere masker før hver vending.
Fordel de tilbageværende 10 (10) 12 (12) 14 (14) masker på 2 strømpepinde med samme antal masker på hver pind. Nu samles på hver af de 2 strømpepinde 12 (12) 13 (13) 14 (14) masker op fra hver side af det bagerste stykke af hælen, så der er de tilbageværende masker plus de opsamlede masker = 22 (22) 25 (25 (28) 28.
Der strikkes nu glatmasker rundt på alle 4 strømpepinde samtidig med at der tages ind på hver 2. pind over de første 2 masker i hjørnet af hælstykket på hver side af hælen, se billede ovenfor. Fortsæt med indtagning på hver 2. pind indtil der er 40 (44) 44 (48) 48 (52) masker i alt fordelt over alle pindene.
Når foden måler 15,5 (17) 18 (18,5) 20 (21) cm fra det bagerste af hælen, skal der tages ind til tåspidsen.
Tå:
Sæt et mærke i hver side af foden mellem pind nr. 1 og pind nr. 2 samt mellem pind nr. 3 og pind nr. 4, dvs. halvdelen af maskerne til oversiden (pind nr. 2 og pind nr. 3) og resten til undersiden (pind nr. 1 og pind nr. 4).
På hver anden pind tages ind på følgende måde:
1.p – strik 1 ret, 1 m løst af, 1 ret, før den løse maske over den strikkede retmaske, strik til der mangler 3 masker før mærket, 2 ret sammen, 1 ret – gentag på den anden side
2. p – ret
3. – strik 1 ret, 1 m løst af, 1 ret, før den løse maske over den strikkede retmaske, strik til der mangler 3 masker før mærket, 2 ret sammen, 1 ret – gentag på den anden side
4. p – ret
Fortsæt på denne måde indtil der er 8 (12) 12 (16) 16 (20) masker tilbage.
Nu strikkes tages ind på hver 2. maske ved at strikke 2 masker ret sammen. Klip garnet, herefter strikkes alle masker 2 ret sammen samtidig med at garnenden trækkes igennem de strikkede masker. Til sidst hives i garnenden så at hullet lukkes til, træk tråden ind på bagsiden af sokken og hæft enderne.
Strik en sok magen til.